Du misser altid de skud, du ikke tager

Et af mine favoritcitater kommer fra alle tiders bedste ishockeyspiller Wayne Gretzky. Han sagde engang at du misser alle de skud du ikke tager. Med andre ord, har du en chance for at skyde mod målet, så skyd hellere i stedet for at lade være.

Alt for ofte går man ud af livets landevej uden at vide hvor målet er. Problemet er at vi som mennesker har en tendens til at blive alt for filosofiske og dybe, når det kommer til at sætte mål i tilværelsen.

Sæt et mål, og gå efter det. Hvis du har et nært mål, som er til at føle på, så er det nemmere at ramme plet, end hvis du skyder når du knap kan skimte målet. Sæt dig nogle små mål i livet, så har du det også sjovere undervejs.

Når man skyder mod et mål, sker det nogen gange at man ikke rammer. Gør det ondt fordi du ikke ramte? Fortsætter du at skyde mod det samme mål, eller går du efter et nyt?

Det vigtigste er at du har et mål at gå efter. Og så lad være med at være bange for at tage de skud.

Vejen til succes

Du har som menneske ansvaret for dit eget liv, og at du må selv søge din egen lykke. Lykke er ikke noget andre skaber for dig.

Du skal altid handle, når en mulighed viser sig. Uanset hvad der viser sig af muligheder i dit liv, så kræver det, at du i det mindste tager et valg. Dermed ikke ment, at du skal sige ja til alt, men i stedet skal du holde dig fra passivitet, når muligheder viser sig.

På samme måde er du også din egen succes. Hvis du ikke søger udfordringer, så får du dem heller ikke. Du skal søge efter indflydelse, og hele tiden iværksætte forandringer.

For at opnå anerkendelse, skal du turde tage ansvar. Personlig frihed er vigtig for at opnå uafhængighed, og blive i stand til at træffe dine egne beslutninger.

Livet er et eventyr fuld af oplevelser. Det kræver, at du tager nogle risici, og altid er i bevægelse mod forandring.

Livet handler om at bryde med dårlige vaner, fastlåste normer og inkompetente autoriteter.

Vejen til succes kan aldrig opnås alene. Vi er som menneske ufuldkomne og rummer kun en milliontedel af de indtryk vi konstant bombarderes med. Vi er afhængige af hinanden.

Samvær med familie og nære venner betyder alt. Uden et socialt bagland og tætte relationer når du ingen vegne.

“When you change what you belive, you change what you do”, Spencer Johnson.