Social Business – hvordan lærer man at lave forretning på Facebook?

De fleste mennesker lader i dag deres købsbeslutninger influere af indhold, stemninger, venners delinger og kommentarer på sociale medier. Dette er hvad vi kalder social business.

facebook og social businesstwitter og social businessyoutube som social business

Vi lader os som kunder influere ved at gå i direkte dialog med virksomheder og brands. Og vi observerer hvad andre skriver og mener om produkterne, før vi køber.

Den almindelige markedsføring er ikke længere tilstrækkelig. Virksomheder kan ikke nøjes med at lave nogle smarte budskaber og håbe på at vi køber deres produkter. Det er markedet, der i højere grad afgør og demokratisk bestemmer, om de kan lide virksomheden eller ej.

Senest har vi set et eksempel fra Danske Banks kampagne “New Normal”, hvor de blandt andet brugte et billede fra Occupy Wallstreet. Billedet blev efterfølgende fjernet fra deres kampagne. Ikke fordi de var i konflikt med bevægelsen, men fordi de modtog enorme mængder negative kommentarter på de sociale medier.

Nu er Danske Bank faktisk et eksempel på en virksomhed, der har taget springet og bruger de sociale medier aktivt som en oplagt forretningsmulighed. Men de fleste ledere i andre virksomheder aner stadig ikke, hvad de sociale medier kan bruges til.

For at tage springet og kaste sig over de social business, skal virksomhederne forstå kundernes adfærd:

  1. Hvordan foregår en kundes kommunikationen med en virksomhed på de sociale medier og hvad får virksomheden ud af det?
  2. Hvordan vil en potentiel kunde indgå i dialog med virksomheden før, under og efter et køb af en vare?
  3. Og hvordan indgår man som kunde i en tæt relation med et brand?

Der er stadig en del forretningsfolk, der ser sociale medier som noget personligt, og ikke helt forstår, hvad det egentlig er der foregår i en række virksomheder, der har kastet sig over den direkte dialog med deres kunder.

Kunne man lave et spil, hvor direktionen afprøver det at være potentiel kunde hos en virtuel virksomhed. Så skulle de løse en række opgaver ved at indgå i dialog med virksomheden på forskellige sociale kanaler.

Måske kan gamification være det, der skal til for at åbne øjene i mange virksomheder for hvilken enorm kraft de sociale medier spiller i øjeblikket.

Eller har du nogle bedre bud på hvad man kan gøre?