Opfinderens dilemma

Clayton Christensen skrev en artikel i 1995 om noget han kaldte disruptive technolgy – nedbrydende teknologi. Han beskriver i artikelen en række eksempler på hvordan ny teknologi gennem historien nedbryder markeder, og skaber et helt nyt. Og det er noget der vil ske for alle markeder med tiden.

I 2003 udgav han bogen “Innovator’s Dilemma”. I den går han videre og diskuterer, om man skal holde fast i det man har, eller om man skal satse mere på at opfinde nedbrydende teknologier.

At satse på nedbrydende nye teknologier er naturligvis en langt mere usikker satsning, fordi man reelt ikke kan vide hvornår en ny teknologi finder accept i markedet. Der er således en række eksempler på teknologier, som først mange år efter de er opfundet finder vej til forbrugernes hylder. Eksempelvis blev MP3 afspilleren opfundet i 1996, men brød først igennem med Apples iPad i 2001.

Det er en myte, at man kan forudse et produkts livscyklus. Udviklingen, hævder Christensen, er i sig selv drevet af et fænomen hvori at virksomheder som følge af konkurrencen til stadighed vil forsøge at præstere bedre og mere effektivt. Præstationsmål for enhver organisation er næsten en naturlov. Alt skal være billigere og bedre.

Den øgede præstationtrang vil skabe et overudbud på markedet, og bevirker at man til sidst begrænses til kun at kunne konkurrere på prisen. Og det er her at mere simple, billigere og mere bekvemmelige teknologier får adgang til markedet. Og disse teknologier er næsten altid nedbrydende af de eksisterende markeder.

En nedbrydende teknologi skal ikke forveksles med forbedringer af en eksisterende teknologi. Man kan ikke sige at en bil der kan køre 1 km længere på en liter benzin er en nedbrydende teknologi. Men en bil der kører på strøm kan gå hen og blive en nedbrydende teknologi, når man finder ud af at lagre strøm på en anden måde end den måde man gør i dag.