Muren i Berlin

Jeg har lige været på en forlænget weekend i Berlin.

Storbyferier er for mig altid meget begivenhedsrige. Jeg ender som regel med at trave rundt mange timer hver dag, med et resultat at det er lidt af en motionsferie.

Det var første gang jeg var i Berlin, og bortset fra de mange skyskrapere og imponerende arkitektur, så var det mest slående muren i Berlin. Eller det der i hvert fald er tilbage af den. Tyskerne har valgt at beholde et par kilometer af muren i Berlin, som de har omdannet til et galleri, men nogle pragtfulde billeder der pryder væggen.

Berlinmuren - East side gallery

Berlinmuren - East side gallery - muren i berlin

Men midt i det smukke, er der jo også noget ret uhyggeligt. Tænk at man kan få sig selv til at bygge en mur tværs gennem en kæmpe storby som Berlin. En mur hvis eneste formål var at hindre folk i at bevæge sig frit rundt. Det er da for sindsygt.

Desværre er det ikke noget, som ikke er så fremmet, når man tænker over det. Ofte handler vi jo slet ikke rationelt. Vi tager ofte nogle valg der er begrænset af lignende murer. Murer som vi forestiller os, hindrer os i at udleve vores drømme. Men som i virkeligheden slet ikke eksisterer.

Så er det jo rart at blive mindet om at man bare kan rive muren ned, hvis ens liv er gået i stå og man føler man ikke kan komme videre. Det var i hvert fald det tyskerne gjorde.

Jeg har lagt en serie billeder af berlinmuren på min Flickr profil.