Ressourceafhængighed – teorien der dræber innovation

Klassisk økonomisk teori præger mange toplederes syn på, hvordan man bedst styrer organisationer. Det er et udbredt grundsyn blandt ledere, at virksomhedens overlevelse udelukkende afhænger af evnen til at optimere tilgangen af ressourcer udefra. Virksomheden har brug for adgang til råvarer, teknologi, kapital, marked, viden og arbejdskraft. Og hvis udbudet af disse ressourcer er begrænsede, så vil konkurrencen og efterspørgslen drive prisen op.

Derfor indretter de fleste virksomheder deres organisation med HR, IT, finans og logistik afdelinger, som har til opgave af sikre tilgangen af knappe ressourcer. Ledelsen er ofte overbeviste om, at virksomheden er afhængige af ressourcer. Det er et fænomen som man også kalder ressourceafhængighedsteorien. Teorien opstod i 70’erne under oliekrisen, da OPEC landende fordoblede prisen på olie fra den ene dag til den anden.

Problemet med denne teori er, at vi ikke lever i en verden hvor udbudet af ressoucer er konstante. Det er vi imidlertid blevet hjernevaskede til at tro at vi er.

Sandheden er, at vi lever i en verden, hvor vi hele tiden opfinder nye måder at gøre tingene billigere, hurtigere og bedre på. Ressourcerne er i overflod, og har aldrig været nemmere at få adgang til: Adgang til teknologi, adgang til viden, adgang til markeder og adgang til kapital.

Virksomhedens overlevelse handler i sidste ende om at evne til at være innovativ og hele tiden udvikle nye produkter, services, processer og produktionsmetoder, der udkonkurrerer de eksisterende. Men evnen til at tænke innovativt bliver væsentligt nedsat af nogle forældede teorier om ressourcerafhængighed. Det vigtigste for virksomheden der er afhængig af ressourcer er ikke længere at tænke nyt. Det vigtigste bliver hurtigt at pleje interesserne fra de eksterne ressoucer.