Kvantitative undersøgelser viser sjældent hele sandheden

Når man skal undersøge en eller anden problemstilling, så er spørgeskemaer et meget populært redskab. Spørgeskemaer er et fantastisk redskab hvis man vil have et hurtigt svar på, hvordan en større mængde mennesker syntes om dette eller hint. Man kan bruge resultatet til at analysere hvilke strategier og mål man skal ligge for at få størst succes. Men når det er sagt, så har kvantitative undersøgelser også en række begrænsninger, som man skal være opmærksom på. Resultatet kan nemt gå hen og blive ”sandheden” fordi det noget som undersøgelsen viser.
Anonymitet
De personer, der udfylder undersøgelsen er ofte anonyme. Anonymitet benyttes ofte i f.eks. medarbejdertilfredshedsundersøgelser for at medarbejderne skal føle sig trygge med at komme med deres uforbeholdne mening, uden at frygte at deres svar har konsekvenser.
For det første kan anonymitet sende et signal om det menneskesyn der ligger til grund for undersøgelsen. Anonymitet kan tolkes som om, det et ikke er i orden at komme med sin åbne ærlige mening til daglig. Hvis det er i orden at sige sin uforbeholdne mening, hvorfor skal man er det så nødvendigt at være anonym?
For det andet inviterer det til monolog mere end dialog, fordi man ikke kan svare tilbage til en anonym. Man får derfor også svært ved at bearbejde et negativt resultat, fordi medarbejderen vil afsløre sig selv, hvis de i en efterfølgende dialog erklærer sig enige. Men er det i orden at være kritisk, eller er det noget der helst skal fejes ind under anonymitetens gulvtæppe?
Tvetydighed
Spørgsmålene kan være tvetydige og uklare, så de personer der svarer på spørgsmålet kan fortolke betydningen forskelligt. F.eks. kan udsagnet ”organisationen klarer sig godt” være et uklart spørgsmål. Det afhænger af hvilket tidspunkt man spørger på, om der f.eks. har været nogle episoder som kort forinden kan påvirke den måde vi opfatter virkeligheden på. Det kan også være afhængigt af hvorfra man betragter organisationen fra. Er det organisationen i Danmark, er det i forhold til de ansatte, eller er det i forhold til dens konkurrenter? Endelig kan der være uklarhed i sproget, hvor et ord som ”godt” kan være meget utvetydigt.
Vejningen
Hvis en person svarer at vedkommende er meget enig I udsagnet “organisationen klarer sig godt”, så er næste problem hvor meget det svar betyder for den enkelte. Hvor tungt vejer det at man er enig i at organisationen klarer sig godt. Det kan være et problem i forhold til hvis man f.eks. vil undersøge om lav pris på en vare betyder noget. Her kan svaret måske være ja i høj grad, men når man skal vælge prisen i forhold f.eks. kvaliteten. Måske vil brugeren vægte kvalitet højere end pris når vedkommende står nede i supermarkedet for at købe varen. Om organisationen klarer sig godt, vil ledelsen f.eks. gerne vide om det er i forhold til kunder, aktionærer og ansatte vi gør en særlig indsats. Men hvad er det der betyder mest af de tre, får man ikke svar på.
Statistisk
Analysen kan aldrig bruges som et videnskabeligt resultat. For det første vil svarerne variere ganske meget, og det betyder at fordi 70 % erklærer sig enige eller meget enige, så er det ikke nødvendigvis fordi det er rigtigt. For det andet har man ikke nogen forklaring på hvorfor der er svaret som der er? ”Jeg syntes ledelsen ikke har gjort det godt nok” – er det en bestemt situation man tænker på? Eller er det et bestemt område, som f.eks. konflikthåndtering, kommunikation, økonomi, strategi eller andet der tænkes på. Man skal også tage højde for at spredningen i svarene kan øge usikkerheden om hvad der egentlig menes.
Konklusion
Man vil som regel gerne kunne påvise en enighed med de problemstillinger man behandler i et spørgeskema. At statistik kan være med til at skabe enighed, er selvfølgelig altid en mulighed. Men der er en række problemstillinger der gør at resultaterne er behæftet med stor usikkerhed. Der bør udvises en større åbenhed og tolerance for forskellighed, så man åbent og ærligt kan diskutere de problemstillinger i stedet for at give sin mening til kende i et anonymt spørgeskema.