Intraprenørens 10 bud

En intraprenør er en person, som internt i virksomheden står for innovation og udvikling. Begrebet er blandt andet beskrevet af Gifford Pinchot i hans bog “Intrapreneuring in Action – a handbook for Business Innovation”.

Bogen giver en masse praktiske indgange til hvordan man kan fremme innovation i sin virksomhed, og han har blandt andet 10 bud du skal følge hvis du vil være en rigtig intraprenør:

  1. Husk at det er nemmere at bede om tilgivelse end tilladelse.
  2. Gør hvad som helst for at få dit projekt til lykkes, uden hensyn til din jobbeskrivelse.
  3. Kom på arbejde hver dag, villig til at blive fyret.
  4. Arbejd kun med de bedste.
  5. Spørg om råd før du beder om ressourcer.
  6. Glem din stolthed over ophavsskab, spred hellere anerkendelse bredt ud.
  7. Hvis du bøjer reglerne, så gør det i firmaets bedste interesse – og tænkt altid på kunden.
  8. Vis ære til dine sponsorer.
  9. Giv små løfter, men lever store resultater.
  10. Hver tro mod dine mål, men realistisk i hvordan du når dem.

Har du nogle gode bud på hvordan man bliver en bedre intraprenør?

2 tanker om "Intraprenørens 10 bud"

  1. Jeg tænker, at det er helt centralt, at give sig tid. Sørg simpelthen for, at bruge minimum 10 -20 pct. af din arbejdstid på ideer/temaer, der er udenfor din jobbeskrivelse og de generelle forventninger til dig.

    Og så tænker jeg på i forhold til nr. 3, hvad reglen her vil være for en person, der pt er ledig. Hvad er det lige, der er den brændende platform her?

  2. @Charlotte
    Tak for dit input. Det er en rigtig god pointe med at give sig tid.

    Som jeg ser det, så er det netop ikke den brændende platform, der er det bærende element i innovation. Det er drømmen, lysten eller begæret der bør drive en fremad.

    Den brændende platform har et element af angst i sig. Så hvis man går på arbejde og er bange for at blive fyret, så kan det godt være at man kan få nogle gode ideer. Men det er ikke sikkert de bliver lagt frem, hvis der er en risiko involveret.

    Intreprenøren – er modsat entreprenøren – er jo ansat i et firma. Så hvis man er ledig er der vel ikke nogen hensyn at tage ud over til en selv.

Der er lukket for kommentarer.