Formlen til det lykkelige arbejdsliv

Alle mennesker går igennem livet med gode og dårlige stunder. Nogle gange føler vi os lykkelige på arbejdet, og nogle gange er vi helt ned i kulkælderen.

Har du nogensinde tænkt over, om der er en formel til et lykkeligt arbejdsliv?

Det er der. Jeg kalder formlen “the bucket theory”. Teorien gå ud på, at vi allesammen er udstyret med en usynlig spand. Når spanden er fuld, så er vi lykkelige og når spanden er tom, så er vi ulykkelige.

Pointen i the bucket theory er vandstanden i spanden er bestemt gennem menneskelig kontakt. Vi er udstyret med en usynlig øser.  Du øger vandstanden i din spand hver gang du dypper øseren ned i din egen spand og helder ned i andres. Det gør du hver gang du får andre mennesker til at føle sig bedre, ved at sige eller gøre noget positivt mod dem.

Du kan også sænke vandstanden i din spand. Det gør du ved at dyppe din øse ned i andres spand. Det sker når du får andre mennesker til at føle sig dårligere, ved at sige eller gøre noget negativt overfor dem.

Det lyder måske lidt som hippie hallejulja teori. At man skal være god mod andre bare for at være god. Det er forkert. Du skal bruge the bucket theori ud fra rene egoistisk motiver om at gøre dig selv lykkelig.

Et lykkeligt arbejdsliv kræver selvfølgelig, at du omgiver dig i et overvejende positivt miljø. Hvis din chef f.eks. primært er fokuseret på at rette og undgå fejl, så er det det samme som han eller hun dypper sin øse i din spand hele dagen lang.

Men fokuserer din chef på at fylde din spand, så modtager du ros og anerkendelse for de ting du har gjort godt. Så vil din selvtillid og arbejdsglæde vokse markant.

Og det virker også den anden vej. Pointing i the bucket theori er, at du ikke er garanteret et lykkeligt arbejdsliv, hvis du bruger dagen på at fylde andres spand. Men du har en mulighed for at påvirke dine nærmeste kolleger til at blive mere positive og dermed gøre dig selv glad.

Din egen lykke er noget du selv skal søge. Og noget du selv kan gøre noget ved. Prøv det selv i dag.

“How full is your bucket – positive strategies for work and life”, Tom Rath and Donald O. Clifton. 

 

Angst for forandring

Angst er en tilstand, hvor man oplever bekymring eller usikkerhed omkring en bestemt situation på et givent tid og sted. Angst opstår med andre ord, når du pludselig møder noget ukendt eller noget du ikke havde forventet.

Det kan være noget du ikke har prøvet før, og derfor ikke kender konsekvenserne af. Men det kan også være en situation, du kan genkende, og tidligere har haft en negativ oplevelse med, og derfor frygter.

Angst har ofte sit udspring i skam. Du skammer dig når du laver noget, der ikke er socialt acceptabelt. Det vil sige at skam handler om følelsen af at være isoleret og udelukket fra den organisation, du hører til. Men også angsten for at miste kontrol, f.eks. hvis man får nye arbejdsopgaver man ikke har prøvet før.

Din angst kan have forskellig karakter:

Nogen gange spænder angst fra det pirrende og egentlig lystbetonede, som for eksempel første gang du så din kone eller kæreste. Eller det kan også være hvis du skal prøve at springe faldskærm eller bungy jump.

Andre gange kan din angst føre til panik og handlingslammelse. Panik opstår i den periode, der er mellem, at du får at vide, at der sker en forandring, til forandringen faktisk sker. Det er altså ikke selve forandringen, der er det negative, men det er den uvished, der opstår, mens man venter.

I forandringsledelse er det vigtigt, at man arbejder angst i sin proces. Inden for positiv psykologi spiller man på det lystbetonede. Her mener man, at der bag et hvert problem ligger et uudtalt ønske. Så i stedet for at fokusere på angsten for at miste, bør man i højere grad fokusere på en idealiseret fremtid – på det man kan opnå.

Konklusionen er at handlekraft dæmper angst. Når angst tiltager med ventetid, så bør ventetiden mindskes mest muligt.  Det nytter ikke noget at fremlægge strategiplaner, og så lade der gå flere måneder før de bliver implementeret.