“Hjælp” som den nye strategi og ledelsesmetode

Hjælp som den nye strategi og ledelsesmetodeHjælp er det helt nye buzzword, når det kommer til ledelse og strategi. Der ligger latent i mange mennesker et behov for at hjælpe andre. Ved at spille på denne følelse er mange virksomheder begyndt at bruge det, som del af den måde de gør forretning på og i deres værdisæt.

  1. Den første tendens til at “hjælp” er hot, ser man ved, at det ikke længere er nok bare at producere og sælge fysiske produkter. Der skal tillægges en merværdi i form af hjælp eller service for at styrke konkurrenceevnen. Det skal være nemt at være kunde, og derfor er det virksomhedens opgave at hjælpe med dette.
  2. Digitalisering har gjort det meget nemmere at hjælpe. Online support, online diskussionsfora, online dit og online dat. Kunderne forventer online interaktion, og flere og flere virksomheder tilbyder online hjælp.
  3. Hjælp bliver indbygget i virksomhedens værdisæt. Det er vigtigt at de ansatte er til for hinanden, og dermed gøre hjælp til del af organisationskulturen. At det er værdier som tillid og inddragelse der skaber den hjælpsomme medarbejder.
  4. Hjælp er en del af virksomhedens mission og vision. Et eksempel fra min egen organisation 3M, hvis mission er at tilbyde teknologier der hjælper kunden med at få succes.
  5. En anden tendens inden for hjælp er hele CSR (Corporate Social Responsibility) bølgen. Social ansvarlighed er helt klart en måde for virksomhederne at brande sig selv overfor omverden på. Men det er også med til at styrke medarbejdernes engagement og motivation over den virksomhed de arbejder i. Det er ikke længere bare et arbejde. Nej, nu er det vi laver også med til at bidrage til at hjælpe hinanden.
  6. Og så er der endelig lederen, der også er omdannet til en hjælper. I vært fald hvis man skal tro Edgar Schein, som jo mest er kendt for Corporate Culture. Schein har skrevet en bog om at hjælpe, og har senest på Danskernes Akademi på DR redegjort for sine synspunkter i bogen. Det er en svær øvelse i følge Schein. At hjælpe betyder for Schein at lederen skal stige ned fra den sociale rangstige.

Konklusionen er at det at hjælpe vinder mere og mere indpas i mange organisationer. Jeg mener, det samtidig er vigtigt at have sund forretningsførelse med i overvejelserne.  Der er mange andre faktorer der kan motivere os og gøre os glade for arbejdspladsen som mennesker, og i sidste ende være medvirkende til maksimering af bundlinien.

Arla og åben kommunikation

En del virksomheder er begyndt at eksperimentere med sociale medier. Et vellykket eksempel er Starbucks, der har over 16 millioner fans på Facebook. Hvad Starbucks får ud af siden ud over omtale på min blog, står hen i det uvisse. Men de får da linket til deres eget eksempel på åben innovation My Starbucks Idea, hvor man som bruger kan komme med ideer til nye kaffeopskrifter.

Kan det betale sig for virksomheder at åbne sig op, og gøre sig sårbar overfor kritik fra omverden?

Arla

Det er et spørgsmål Arla forsøger at svare på i et interview i Børsen. Og de gør efter at kigge tilbage på nogle år, hvor deres omtale nok har lidt under diverse kriser, som de har forsøgt at håndtere på mere eller mindre heldig vis.

Arla udtaler blandt andet: ”Virksomheder må være indstillet på, at gøre sig nogle erfaringer med disse værktøjer, og at man undervejs i processen kan lave fejl og ydermere begiver sig ud i et univers, som man ikke kan kontrollere 100%.”

Men kan en virksomhed tale om at kontrollere hvad der bliver skrevet om dem?

Virksomheder lever af at interagere og kommunikere med omverden. Og hver gang man åbner munden, kan man forvente en respons igen. Og med dagens lette tilgang til blandt andet sociale medier, så vil folk udtrykke deres følelser om det ene eller andet.

Den adfærd man som menneske udviser overfor andre mennesker smitter af på den reaktion vi får fra dem. Har man et positivt og åbent syn på andre mennesker, så ved vi, at denne adfærd også smitter af på de mennesker vi møder på vores vej. Man behøver blot at tænke på situationen hvor man holder tilbage for en billist, der skal til at køre ind på en trafikeret vej. Man modtager ofte et venligt vink og et smil for at udvise høflig adfærd. Adfærd smitter med andre ord.

Når det kommer til virksomheder kan man sammenstille menneskelig adfærd med virksomhedens kulturelle identitet. Hvis en virksomhed som Arla i mange år har udvist en lukkethed og arrogance overfor deres kunder, så vil sociale medier ikke passe ind i deres kommunikationsstrategi. Virksomheder bliver nødt til først at arbejde med at skabe nogle grundlæggende værdier i deres kultur, så nøgleord som åbenhed og positivitet går igen i hele organisationen.

Den kommunikationsform som ledelsen i en virksomhed vælger, vil også i sidste ende præge omverdens image har af virksomheden. Så når sociale medier skal kunne betale sig, så handler det først og fremmest om at det skal være i overensstemmelse med virksomhedens billede af sig selv.

Digital strategi og online tendenser

I følge DR har lidt over hver femte hustand nu valgt at sige nej tak til reklamer. Det seneste år er antallet af postkasser med “Nej Tak” er steget med 18%.

Sammenholder man disse tal med Everett Rogers kurve for udbredelse af ny teknologi, betyder det at vi nu vil se en endnu større vækst i denne tendens (den gule kurve herunder), fordi vi nu er nået over de kritiske 16% af markedet.

File:Diffusionofideas.PNG

Hvis vi skal perspektivere dette til en virksomheds online strategi, så betyder det at den inden for få år udelukkende vil kunne benytte digitale kanaler, fordi hustandenes fravalg af tryksager, også vil være en tendens der slår igennem i på arbejdspladsen.