Få bedre ideer ved at belønne fejltagelser

Frygten for at begå fejl, vinder stigende indpas i flere og flere virksomheder. Man skal helst have en god og rationel forklaring, på det man gør. Virksomheder fokuserer i stigende grad på årsags-virkningssammenhænge, og disse organisationer styrer direkte mod en 0-fejlskultur.

Man ser langsigtede strategiplaner blive præsenteret, baseret på grundige analyser og beskrivelser af organisationens nuværende situation. Alle skal holde sig til planen og det virkelighedsbillede, der bliver præsenteret. Der er en indbygget frygt i de fleste mennesker for at træde ved siden af.

Samtidig vil vi gerne have et selvstændigt arbejdsliv, hvor vi har mulighed for personlig udvikling og vækst. Men står det ikke i modsætning til vores frygt for at begå fejl?

Man søger konformitet med organisationen, i stedet for at præsentere sine egne ideer.

En måde at undgå dette kunne være at belønne fejltagelser.

Få bedre ideer ved at belønne fejltagelser

De fleste ideer bliver skabt, når vi har frihed til at prøve os frem. Men det kræver en modig ledelse, at give plads til dette. Jeg taler selvfølgelig om at acceptere mindre fejl. En fejl som den der kostede den schweiziske bank UBS 11 mia kroner, er nok ikke noget der skal belønnet.

Når frygten for fejl bliver for dominerende, så vil man hellere forsøge at forsvare ens synspunkter – også selv når man begår fejl.

Man tager derfor ikke ved lære af sine fejl i samme grad, som hvis det er acceptabelt at begå fejl, og åbent diskutere hvad der gik galt.

Hvad er innovation?

Hvad er innovation? Er innovation begrænset til kun at handle om at udvikling og kommercialisering af nye produkter? Eller bør den dominerende opfattelse af innovation revideres?

Forleden kunne man læse et indlæg på kommunikationsforum om den brugerdrevne død. Rasmus Bech Hansen rammer virkelig plet i hans kritik af brugerdreven innovation, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen. Men det er vel også fordi han begrænser sin definition af innovation til at handle om produktinnovation.

Innovation betyder egentlig fornyelse eller ny forandring. Innovation adskilder sig fra det engelske udtryk “invention” ved at det bygger videre på noget der i forvejen er kendt. Hvor invention er det man forbinder med en opfindelse, dvs et helt nyt produkt, proces eller idé. Det er måske lidt vagt hvornår grænsen mellem går mellem innovation og invention. I virkeligheden bygger alle fornyelser på noget kendt. Selv de mest ekstreme kunstneriske eksperimenter kommer jo ud af noget som er kendt i forvejen.

Når innovation bygger på noget der er kendt i forvejen, så er begrebet også nært beslægtet til læring. Læring opstår først når man skaber noget eller ændre adfærd. Man kan ikke lære at køre bil ved at læse en bog. Og på samme måde kan man ikke udvikle produkter eller ideer hvis det ikke bygger på noget erfaring. Erfaring får man først når man afprøver ting sammen med andre mennesker.

Når en person som Rasmus Bech Hansen mener, at man kun kan udvikle spændende produkter hvis man skider på brugernes mening, så går han jo helt galt i byen. Et eksempel er Apple, som er ekstrem gode til at tale til brugernes behov og pakke deres produkt ind i et spørgsmål om livsstil. Det samme galt Ford der lavede den første samlebåndsproduceret bil. Bilen kunne fås i alle farver bare den var sort. Men det som Ford gjorde var ikke bare innovativt, det var også smart markedsføring at en billig bil. Begge er eksempler på at det også er nødvendigt at lytte til brugerens behov – og ikke det modsatte.