Sådan skaber du en vinderstrategi

For mange handler livet om at søge en mening med tilværelsen. Og det gælder også når vi er på arbejde. Hver gang der sker en forandring, vil vi som  mennesker forsøge at skabe mening med det nye. En organisation er ikke tænkt som en fysisk enhed, men noget vi mentalt forestiller os. Så hvad er det, der ændrer vores mentale billede?

Ja i følge Weick er det ikke det, vi tænker, vi vil gøre. Men det vi faktisk gør, der påvirker vores mentale forestillinger.

Det der er sker, når vi handler, er, at der som regel kommer et målbart resultat ud af det. Det sker i en eller anden sammenhæng, som hjælper os til at finde ud af:Solnedgang ved arboretet

  1. Hvad der foregår,
  2. Hvad der skal forklares,
  3. Hvad det næste skridt er.

Jeg læste 1. april 2011 i Børsen et interview med Cesare Mianardi fra Booz & Co. Her fremgik det, at over halvdelen af alle planlagte strategier ikke bliver til noget fordi de fleste ledere undsiger dem. Er det mon fordi ledelse ikke kun handler om at udstikke retningslinier?

Ledere glemmer ofte, at det er det de gør, og ikke det de planlægger at gøre, som forklarer deres succes.

Så hvis en strategi skal blive en succes, så kræver det først og fremmest handling.

Karl E. Weick: Sencemaking i Organizations.

Den grænseløse karriere vokser gennem sociale medier

Børsen TV har sat fokus på brugen af sociale medier, og I dette indslag om hvad der er hot indenfor de forskellige teknologier, kom Peter Shur fra Gartner med en meget interessant udtalelse til hvordan man kan satse mere på interaktiv dialog gennem de sociale medier: “Man har en hierarkisk organisationsdiagram som bygger på en illusion af kontrol, hvor topledelsen ikke rigtig forstår hvordan viden udvikles og hvordan er det vi får viden uden fra.”

Problemet, tror jeg, er, at man mange steder stadig tænker på kommunikation som budskaber der bare bringes videre på den rigtige måde. Denne tankegang vil på sigt skabe udfordringer i forhold til kunderne og i forhold til de ansatte.

I samfundet er der en stigende tendens til at flere og flere mennesker tager de sociale medier i brug. Det giver nogle helt andre muligheder til innovation og det at skabe ideer. Vi ved f.eks. at vi gennem sproget har udviklet samfundet i en stadig mere avanceret og teknologisk verden. Uden sprog ville det være meget vanskeligt at udbrede og dele viden med andre. Og det er denne funktion der er så fantastisk vigtig når man ser på sociale medier.

Man kan ikke som virksomhed uhindret udbringe sine budskaber, uden at være udsat for risikoen at en eller anden udtaler sig på Facebook. Det sker hver eneste dag. Men de sociale medier har også den effekt, at det bliver mere og mere almindeligt, at vi som mennesker forventer at kommer til orde, når nogen skriver noget.

Hvis det bliver mere og mere almindeligt at være i dialog med andre mennesker gennem de sociale medier, så vil denne adfærd også blive mere og mere almindelig på arbejdspladsen. Kolleger vil hooke op med hinanden på Facebook eller LinkedIn og kommentere hinandens statusopdateringer. Det kommer til at svække de magtstrukturer, som organisationsdiagrammer repræsenterer, fordi kommunikationen vil ske på mange forskellige niveauer.

Karl Weick har beskrevet dette fænomen som den grænseløse karriere. I takt med at medarbejderne bliver mere professionelle vil den klassiske organisationsstruktur blive svækket. Ledelsen vil ikke kunne fastholde en medarbejder i en simpel arbejdskontrakt eller overenskomst fordi arbejdet vil få et stadigt mere komplekst indhold.

At der opstår en ide et sted i organisationen, vil ikke længere følge de normale procedurer.  Men vil afhænge af den enkeltes kreativitet og viden, og de sociale netværk som opstår gennem de nye teknologier. Det handler om at finde de rigtige mennesker, med den rigtige viden til at løse et bestem problem.

Organisationer kan enten vælge at bekæmpe denne tendens, de kan også se passivt til, eller de kan vælge at gå aktivt ind i brugen af sociale medier. De virksomheder der vælger en fornuftig social mediestrategi vil have nogle fantastiske muligheder, hvis de griber det an på den rigtige måde. Men det giver også mulighed for at medarbejderes karriere udvikler sig der hen hvor de mest brænder for det. Grænsen for ens karriere bliver det hvor man selv sætter den.

Overraskelsens glæder – eller manglen på samme

fontaine_de_vacluseDe fleste topledere er kendt for deres modstand mod overraskelser. Alligevel er overraskelser, forstyrrelser og uoverensstemmelser faste holdepunkter i en organisations erfaringer.

Mintzberg fandt ud af at en gennemsnitlig leder kunne arbejde ca 9 minutter før han bliver afbrudt. Det gør at vores opfattelser er rettet imod forskelle, hvilket betyder at vi konstant oplever “allestedsnærværende uoverensstemmelser”.

Vi reagerer stærkt  når der er noget uventet der dukker op, eller når der noget der uventet mangler. Det er de forandringer man bemærker, som vi forsøger at normalisere gennem fornuftdannelse (sensemaking).

Der kan være tale om en kollektiv fornuftdannelse, hvor det nogle gange kan føre til at den vante forestilling om hvordan tingene forholder sig, fordi vi tror vi er så robuste. Det kan få katastrofale følger, fordi man først ændrer sin fornuftdannelse når det er for sent.

Nogle gange kan små uoverensstemmelser akkumulere. Det skyldes, at det man ser er det der giver mening og fornuft. Når der opstår en presset situation, så reagerer de fleste ved at forsøge at normalisere en truende hændelse mod en mindre truende fortolkning. Vi handler afvigende fordi vi føler os sårbare.

Fra Karl Weick: “Making Sense of the Organisation”.