Formlen til det lykkelige arbejdsliv

Alle mennesker går igennem livet med gode og dårlige stunder. Nogle gange føler vi os lykkelige på arbejdet, og nogle gange er vi helt ned i kulkælderen.

Har du nogensinde tænkt over, om der er en formel til et lykkeligt arbejdsliv?

Det er der. Jeg kalder formlen “the bucket theory”. Teorien gå ud på, at vi allesammen er udstyret med en usynlig spand. Når spanden er fuld, så er vi lykkelige og når spanden er tom, så er vi ulykkelige.

Pointen i the bucket theory er vandstanden i spanden er bestemt gennem menneskelig kontakt. Vi er udstyret med en usynlig øser.  Du øger vandstanden i din spand hver gang du dypper øseren ned i din egen spand og helder ned i andres. Det gør du hver gang du får andre mennesker til at føle sig bedre, ved at sige eller gøre noget positivt mod dem.

Du kan også sænke vandstanden i din spand. Det gør du ved at dyppe din øse ned i andres spand. Det sker når du får andre mennesker til at føle sig dårligere, ved at sige eller gøre noget negativt overfor dem.

Det lyder måske lidt som hippie hallejulja teori. At man skal være god mod andre bare for at være god. Det er forkert. Du skal bruge the bucket theori ud fra rene egoistisk motiver om at gøre dig selv lykkelig.

Et lykkeligt arbejdsliv kræver selvfølgelig, at du omgiver dig i et overvejende positivt miljø. Hvis din chef f.eks. primært er fokuseret på at rette og undgå fejl, så er det det samme som han eller hun dypper sin øse i din spand hele dagen lang.

Men fokuserer din chef på at fylde din spand, så modtager du ros og anerkendelse for de ting du har gjort godt. Så vil din selvtillid og arbejdsglæde vokse markant.

Og det virker også den anden vej. Pointing i the bucket theori er, at du ikke er garanteret et lykkeligt arbejdsliv, hvis du bruger dagen på at fylde andres spand. Men du har en mulighed for at påvirke dine nærmeste kolleger til at blive mere positive og dermed gøre dig selv glad.

Din egen lykke er noget du selv skal søge. Og noget du selv kan gøre noget ved. Prøv det selv i dag.

“How full is your bucket – positive strategies for work and life”, Tom Rath and Donald O. Clifton. 

 

Brug dit website aktivt til e-mail markedsføring

Hvordan kommer du i gang med e-mail markedsføring?

Bruger du kun dit website til at “informere” dine besøgende om din virksomhed eller organisation? Eller kan dit website bruges til at skabe værdi i form af potentielle leads?

E-mail markedsføring strategi

Det skal ikke kun stå med små bogstaver i det ene hjørne, at du kan skrive dig op til et nyhedsbrev. Det skal være synligt på alle sider. Og lad være med bare at skrive “tilmeld dig vores nyhedsbrev her”, men tænk over noget som du seriøst vil kunne tilbyde læseren, så han eller hun føler de virkelig får noget igen ved at tilmelde sig.

Der skal være noget i bytte for at tilmelde sig. Det kan typisk være en lille forsmag på det du i forvejen har at tilbyde som virksomhed:

Det kan enten være i form af en vareprøve, eller det kan være nogle seriøst gennemarbejdede ekspertråd.

Ekspertråd kan distribueres som en ”e-Bog” hvor du deler ud af din viden om et bestemt emne – dvs du sender et link til en zmags brochure hvis folk giver dig din e-mail adresse. En sådan ”e-bog” kan være 5-7 gode råde om hvordan du gør når du skal…. – du behøver ikke skrive en hel bog for kort at beskrive dine gode råd.

Eller det kan være som en kort video på 5-7 minutter, hvor du deler ud af din viden eller demonstrerer et produkt.

Du kan også lokke med en særlig rabatkode på et bestemt produkt, hvis folk giver dig din e-mail adresse.

Eller du kan tilbyde et gratis seminar – hvor det egentlige formål er at skrive kunden op til dit e-mail nyhedsbrev.

Endelig kan du bruge den traditionelle konkurrence-metode. Men her skal du være opmærksom på at de færreste tilmelder sig med mindre det er noget ordenligt i præmier  og de gør det af de forkerte grunde – ikke fordi de er interesserede i at høre hvad du har at fortælle.

Det er det, der hedder en freebie. Ideen med freebies er at du giver en masse gratis ud, for at få nogle få til at betale for det eksklusive produkt eller service. Eksempelvis som man har set det hos Netflix. der tilbød en gratis prøvemåned, mod at de håber at flere vil skrive sig op til et abonnement efterfølgende.

Det vigtigste er selvfølgelig at fortælle kunden hvad de får ud af skrive sig op til nyhedsbrevet.

Når du laver teksten til linket, så skal linket fortælle hvad præcis det er du får hvis du udfylder formularen. Det er ikke en e-mail nyhedsbrev du laver – dvs et brev der fortæller om nyheder. Den eneste grund der er til at lave e-mail markedsføring er at øge salget. Dit website er ikke et visitkort –  det er en salgskanal.

Social medie strategi

Hvorfor og hvordan bringer man sit brand til live? Det gør du ved at gøre dit brand synligt og aktivt på de sociale medier.

Derfor har jeg lavet et forslag til hvordan du kommer igang med en social medie strategi. Alt hvad du gør på de sociale medier skal lyde som dit brand.

Præsentationen er lavet efter jeg var på Social Media Week i København i marts 2012, hvor en række virksomheder åbnede op og præsenterede deres tilgang til sociale medier.
Blandt andet gør virksomheder som Mærsk, Carlsberg og Crowne Plaza og min egen erfaring har inspireret mig til dette indlæg.
I mange år har der været fokus på at tiltrække traffik til virksomhedens hjemmeside. Der er brugt oceaner af tid og penge på søgemaskineoptimering, bannerannoncering og søgemaskineannoncering.
Men langsomt er det gået op for de fleste virksomheder at der er en verden ud over Google, hvor folk faktisk bruger størstedelen af deres online tid – nemlig de sociale medier. Faktisk viser undersøgelser at vi bruger 4 gange så lang tid på Facebook i forhold til Google om dagen.
Derfor har de første spæde skridt på de sociale medier også blevet brugt til annoncering på eksempelvis Facebook. Det er spændende at kunne annoncere til en udvalgt målgruppe af kvinder, mellem 20-40 år, der bor i København og interesserer sig for tøj. Men udgangspunktet i denne form for annoncering er stadig virksomhedens hjemmeside.
Hvad de fleste glemmer er at 85% af os faktisk forventer at komme i dialog med brands. Og der er jo ikke meget dialog i et brand.
Derfor er det eneste fornuftige at lave en social medie strategi, og gøre sig klar over at vi forventer at få noget ud af følge dit brand. Ikke at se dagens tilbud, men fordi dit brand indeholder nogle værdier vi kan identificere os med. Derfor skal alt hvad du siger og gør på de sociale medier lyder som dit brand.

Social Business – hvordan lærer man at lave forretning på Facebook?

De fleste mennesker lader i dag deres købsbeslutninger influere af indhold, stemninger, venners delinger og kommentarer på sociale medier. Dette er hvad vi kalder social business.

facebook og social businesstwitter og social businessyoutube som social business

Vi lader os som kunder influere ved at gå i direkte dialog med virksomheder og brands. Og vi observerer hvad andre skriver og mener om produkterne, før vi køber.

Den almindelige markedsføring er ikke længere tilstrækkelig. Virksomheder kan ikke nøjes med at lave nogle smarte budskaber og håbe på at vi køber deres produkter. Det er markedet, der i højere grad afgør og demokratisk bestemmer, om de kan lide virksomheden eller ej.

Senest har vi set et eksempel fra Danske Banks kampagne “New Normal”, hvor de blandt andet brugte et billede fra Occupy Wallstreet. Billedet blev efterfølgende fjernet fra deres kampagne. Ikke fordi de var i konflikt med bevægelsen, men fordi de modtog enorme mængder negative kommentarter på de sociale medier.

Nu er Danske Bank faktisk et eksempel på en virksomhed, der har taget springet og bruger de sociale medier aktivt som en oplagt forretningsmulighed. Men de fleste ledere i andre virksomheder aner stadig ikke, hvad de sociale medier kan bruges til.

For at tage springet og kaste sig over de social business, skal virksomhederne forstå kundernes adfærd:

  1. Hvordan foregår en kundes kommunikationen med en virksomhed på de sociale medier og hvad får virksomheden ud af det?
  2. Hvordan vil en potentiel kunde indgå i dialog med virksomheden før, under og efter et køb af en vare?
  3. Og hvordan indgår man som kunde i en tæt relation med et brand?

Der er stadig en del forretningsfolk, der ser sociale medier som noget personligt, og ikke helt forstår, hvad det egentlig er der foregår i en række virksomheder, der har kastet sig over den direkte dialog med deres kunder.

Kunne man lave et spil, hvor direktionen afprøver det at være potentiel kunde hos en virtuel virksomhed. Så skulle de løse en række opgaver ved at indgå i dialog med virksomheden på forskellige sociale kanaler.

Måske kan gamification være det, der skal til for at åbne øjene i mange virksomheder for hvilken enorm kraft de sociale medier spiller i øjeblikket.

Eller har du nogle bedre bud på hvad man kan gøre?

Powerpoint – bliv klædt på til at give bedre præsentationer

Man ser alt for ofte, selv erfarne erhvervsledere give dårlige powerpoint præsentationer. Problemet er, at det ikke er god tone at give direktøren feedback og lyde kritisk. Derfor får dårlige præsentationer lov til at leve uimodsagt hen i flere organisationer og så forplanter den kultur sig.

Jeg er medlem af en forening der hedder Toastmasters, som har til formål at gøre medlemmerne til bedre talere. Og en del af det at holde tale, handler også om at være god til at bruge visuelle virkemidler, herunder Powerpoint.

Mangler kontakten til publikum

Toastmasters ønsker at gøre op med den skrantende powerpoint kultur. Powerpoint bliver alt for ofte brugt til at vise tabeller og grafer på storskærm.  Udfordringen er, at publikum ikke kan rumme så mange detaljer, også selvom det er blæst op på et stort lærred. Taleren gemmer sig mentalt bag præsentationen, og nedtoner vægten på egen fremførsel. Og så mister du kontakten til publikum.

Normalt fokuserer Toastmasters på at gøre medlemmerne bedre i kunsten at holde tale. Men når Powerpoint er så udbredt i kontorlokalet, er det også et område, de ønsker at styrke medlemmerne i.

Det som Toastmasters gør anderledes, er at du får feedback på din præsentation hver gang. Alle kan bruge en coach, til at fortælle dig hvor det gik godt og hvor du kan gøre det bedre. Selv Tiger Woods har en træner. Og derfor udvikler man sig langt hurtigere som menneske.

Hvordan bliver beslutninger ført ud i livet?

Hvordan bliver en beslutning egentlig ført ud i livet? I en organisation vil mennesker uundgåeligt fra tid til anden have forskellige værdisæt og opfattelser af mål, og hvordan man når målene. Og det der afgør om man vælger den ene eller anden vej afhænger i sidste ende af magt. Magt er organisationens måde at fungere på (1).

I bogen “Kontrol i det stille” beskriver forfatternes magtens første dimension som den direkte magt. De forestiller sig en “arena” hvor sager bringes frem og beslutningerne går igennem en form for rationel process, hvor de stærkeste argumenter vinder. Beslutningen afhænger ikke af hvor i organisationen du er placeret, hvilken stillingsbetegnelse du har, eller hvor lang tid du har været ansat. Det afhænger af dine og modpartens argumenter og hvilke der giver mest mening.

Det forudsætter selvfølgelig at der kan være en fuldstændig åben og bramfri debat, hvor man holder sig til problemet, og ikke fokuserer på ting som personen eller andre udefrakommende ting, som ikke kan ændres.

For at udøve direkte magt skal du som leder være klar til at træde direkte ind i beslutningsprocessen og holde dig til rationelle argumenter.

Noget som Steve Jobs forsøgte at praktisere (2):

Jeg mener ikke jeg tromler folk, men hvis noget er råddent, siger jeg det direkte til folk. Det er mit arbejde at være ærlig. Jeg ved hvad jeg taler om, og normalt viser det sig at jeg har ret. Det er den kultur jeg har prøvet at skabe. Vi er brutalt ærlige overfor hinanden, og hvem som helst kan sige til mig at de mener jeg er fuld af lort, og jeg kan sige det samme til dem. Og vi har haft nogle øresønderrivende skænderier hvor vi råbte af hinanden, og det var noget at det bedste jeg nogensinde har oplevet. Jeg har det helt fint med at sige: “Ron, den butik ligner lort,” mens alle andre hører på det. Eller jeg kan sige: “Gud, hvor har vi dog lavet helvedes ringe ingeniørarbejde på det her,” til ham der er ansvarlig. Det er kravet for at være til stede i lokalet: Man skal være superærlig. Måske findes der en bedre måde, en klub for gentlemen hvor vi alle går med slips og taler girafsprog i floromvundne  vendinger, men da jeg kommer fra middelklassen i Californien, kender jeg ikke den måde.

(1) Christensen, Søren & Jensen, Paul Erik Daugaard: “Kontrol i det stille – om magt og ledelse”.
(2) Isaacson, Walter: “Steve Jobs – en biografi om manden bag Apple”.

Symbolisme, hvordan symboler påvirker organisationens kultur

Vi er omgivet af symboler overalt, og symboler er interessante fordi vi som kultur tillægger dem en værdi gennem den måde vi fortolker dem på. En fortolkning der kan være forskellig fra person til person. Men har du nogensinde tænkt over at du kan påvirke og lede din organisation gennem symboler?

Et af de mest velkendte symboler er svastika, som oprindeligt var et gammelt kinesisk symbol der betød lykke. Senere blev det misbrugt af nazisterne i Tyskland, og på grund af dette tillægger de fleste det nok en anden betydning end held og lykke. Omstændighederne påvirkede kulturen og fortolkningen af symbolet.

Symboler vækker stærke følelser – negative såvel som positive. De kan forme vores identitet og skaber mening i vores liv. Det gør symboler ved at erstatte komplekse forklaringer. Og derved siger symboler noget om hvem vi er.

Men symboler kan også sætte begrænsninger på vores opførsel og handlinger. Symboler kan opstille irrationelle regler og undertrykker derved vores frihed som mennesker.

Symboler kan være fysiske objekter, som f.eks. et logo. Tag McDonnalds som et af de mest kendte logoer. Farven er gul, hvilket kan symbolisere morgen eller noget nyt. Det buede M, kan symbolisere en fugl, og dermed noget med frihed. Hvad end du selv fortolker symbolet som, kan have mening.

Der kan også være symbolværdi i det fysiske sted. Hvor du placerer din virksomhed. Lego har f.eks. valgt at forblive i Billund, fordi det er del af deres historiske identitet. Og fordi stedet symbolisere noget af deres arv.

Der kan også være symbolisme i den måde folk går klædt på. Ikke at der behøver være en dress code, men at der gennemgående er en måde som folk i bestemte virksomheder gå klædt på.  Kunne du f.eks. forestille dig en bankansat i shorts og hawaiiskjorte – måske?

Symboler kan også være handlinger. Du kender sikkert udtrykket en symbolsk handling. At man gør noget for at vise, at man respekter modparten. F.eks. ved at holde døren for en kollega eller trække stolen ud for sin borddame. Men alle handlinger er på den ene eller anden måde symbolske. Alle de valg du træffer, sender et signal om hvem du er og skaber dermed en symbolværdi.

Så symboler former vores kulturelle identitet hele tiden. Og det kan være med til at sætte restriktioner på din kreativitet og handlefrihed – lidt ligesom normer. Men symboler har ikke nogen objektiv værdi, så jeg mener man skal være klar over ikke altid at følge symboler blindt.

Den autentiske virksomhed – boganmeldelse

boganmeldelse af den autentiske virksomhedSommerferien er blevet holdt med selskab af nogle gode bøger. En af de bedste fagbøger jeg læste var “Den Autentiske Virksomhed” af Nicolaj Stagis. Forfatterens pointe er at organisationer bliver nødt til at være autentiske hvis de skal overleve på markedet.

Øget globalisering og prisbevidsthed hos forbrugerne, gør at virksomheder ikke længere kan nøjes med at producere søm og skruer (me-too produkter), for det kan man lige så godt producere i Kina eller sælge online i Canada. Vi er jo lige glade hvor varerne kommer fra.

Som medarbejdere er vi også blevet mere forventningsfulde. Flere og flere ønsker et arbejde de kan se meningen med. En virksomhed hvis fornemste mål er at skabe profit til aktionærerne har ikke mange chancer for at tiltrække, fastholde og motivere de dygtigste medarbejdere.

Det der betyder noget – i følge forfatteren – er at virksomheden er unik, og fremstår som autentisk.

Det jeg finder super anvendeligt ved bogen er, at forfatteren opstiller tre dimensioner, som man kan arbejde med for at gøre sin egen organisation mere autentisk: Den historiske, den ekspressive og den refleksive autenticitet. Tre dimensioner jeg følgende vil beskrive kort:

Den historiske dimension

Virksomheden skal have en historisk autenticitet og fortælle hvilke kendetegn den blev skabt på – dens arv og oprindelighed. Hvad det er, der binder nutid og fortid sammen. Det kan være historien om personen der skabte virksomheden, fordi han gerne ville løse en personligt problem. Men det kan også være historien, der knytter virksomheden til et bestemt sted, eller til en oprindelig ide. Noget som f.eks. Noma spiller på når de forsøger at finde tilbage til rødderne af det nordiske køkken.

Den ekspressive dimension

Den ekspressive autenticitet udspringer af ønsket iscenesættelse og formidling. Det er den entreprenante organisation, der går i helt nye retninger mod gængse normer i markedet. Den udtrykfulde virksomhed bygger sin kommunikation på passion og følelser og viser fysisk og virtuelt nærvær. Et glimerende eksempel på en ekspressiv virksomhed er Facebook, som bygger på ideen om en helt ny måde at kommunikere på. Faren ved udelukkende at være ekspressiv er at det hurtigt kan komme til at virke kunstigt, fordi man forsøger at skabe en autenticitet.

Den refleksive dimension

At være refleksiv handler om at se på sig selv – se indad. Det er virksomheden, der søger en højere mening, som drives af et formål. Der er en høj grad af integritet, og virksomheden er dynamisk og forandrer sig radikalt. Men det er en meget indadskuende organisation, der bygger sine autenticitet på noget den tror på. Et godt eksempel på en refleksiv virksomhed er holder fast i nogle traditioner eller måde at gøre tingene på, fordi det er del af den virksomhedskultur som præger organisationen.

Hvis du vil gøre din virksomhed mere autentisk, så må du i følge Stagis bringe alle dimensionerne i spil samtidig. De enkelte dimensioner kan aldrig stå alene, hvis du vil skabe et stærkt brand med et image der virkelig brænder igennem. Find dine rødder, skab en mening med din virksomhed, og bind nogle stærke relationer med dine omgivelser.

I sidste ende handler autenticitet både om at skabe internt engagement og øge motivationen hos medarbejderne, men også hvordan man markedsfører sine produkter.

Bogen kan varmt anbefales. Og jeg tror at det ikke kun er folk der arbejder med kommunikation, men også startup-virksomheder der arbejder med at skabe en identitet, som kan have gavn af den.

Hvorfor får din hjemmeside ikke al opmærksomheden?

TDC stoppede med at lave telefonbøger i 2005. De Gule Sider gik konkurs i 2011. Du kan stadig ringe til nummeroplysningen, men hvornår var det lige du gjorde det sidst?

I dag finder vi firmaer via Google. Din virksomheds hjemmeside og online tilstedeværelse er blevet den mest vigtige måde at gøre opmærksom på at du eksisterer.

Det hele startede for godt 15 år siden, hvor alle organisationer bare skulle være online. De fleste virksomheder startede med at lave, hvad jeg ville kalde et elektronisk visitkort. Lidt ligesom min lokale blikkenslager Wagner. Jeg tror stadig, han lever af mund til mund metoden. Men hvad nu hvis hans kundekreds blev spredt ud over hele Danmark? Eller hele Verden?

Nogle virksomheder har set lyset og gået videre med at investere i en webshop eller begyndt at eksperimentere med sociale medier. Hvad, der er interessant, er, at der er sket et kæmpe skift over meget kort tid.

I dag ved alle at du ikke kan overleve i forretningslivet, hvis du ikke har en hjemmeside. Men mange virksomheder har ikke ressourcerne eller viden til at skabe et profitable udbytte ud af at være online. Det er for kompliceret, for tidskrævende og for besværligt at håndtere.

Men det er ikke penge der mangler. Mange bliver ved med at investere i forældede markedsføringskanaler – aviser, tv, radio, skilte osv. Problemet er, at selvom man har investeret i en fancy hjemmeside, så er der mange, der glemmer at spørge sig selv, hvordan de kan øge udbyttet, få flere nye kunder og øge omsætningen.

Jeg læste et sted at 10% vil huske en annonce 3 dage efter de har set den i avisen. Men hvis du skaber synlighed online, så vil dine kunder finde og besøge dig hver eneste dag.

Ressourceafhængighed – teorien der dræber innovation

Klassisk økonomisk teori præger mange toplederes syn på, hvordan man bedst styrer organisationer. Det er et udbredt grundsyn blandt ledere, at virksomhedens overlevelse udelukkende afhænger af evnen til at optimere tilgangen af ressourcer udefra. Virksomheden har brug for adgang til råvarer, teknologi, kapital, marked, viden og arbejdskraft. Og hvis udbudet af disse ressourcer er begrænsede, så vil konkurrencen og efterspørgslen drive prisen op.

Derfor indretter de fleste virksomheder deres organisation med HR, IT, finans og logistik afdelinger, som har til opgave af sikre tilgangen af knappe ressourcer. Ledelsen er ofte overbeviste om, at virksomheden er afhængige af ressourcer. Det er et fænomen som man også kalder ressourceafhængighedsteorien. Teorien opstod i 70’erne under oliekrisen, da OPEC landende fordoblede prisen på olie fra den ene dag til den anden.

Problemet med denne teori er, at vi ikke lever i en verden hvor udbudet af ressoucer er konstante. Det er vi imidlertid blevet hjernevaskede til at tro at vi er.

Sandheden er, at vi lever i en verden, hvor vi hele tiden opfinder nye måder at gøre tingene billigere, hurtigere og bedre på. Ressourcerne er i overflod, og har aldrig været nemmere at få adgang til: Adgang til teknologi, adgang til viden, adgang til markeder og adgang til kapital.

Virksomhedens overlevelse handler i sidste ende om at evne til at være innovativ og hele tiden udvikle nye produkter, services, processer og produktionsmetoder, der udkonkurrerer de eksisterende. Men evnen til at tænke innovativt bliver væsentligt nedsat af nogle forældede teorier om ressourcerafhængighed. Det vigtigste for virksomheden der er afhængig af ressourcer er ikke længere at tænke nyt. Det vigtigste bliver hurtigt at pleje interesserne fra de eksterne ressoucer.